Montmartre er en fascinerende blanding af gammelt og nyt, snusket og helligt, bizart og blasert. I denne sektion af Paris, teknisk set det 18. arrondissement, er der alt fra moulin Rouge og Musée d’Erotisme til Sacre Coeur Basilica. Der er adskillige kunstforretninger, et Dali museum og der er endda en vingård.
Et arrondissement er et distrikt. Distrikterne ligger gennem Paris med uret. Det 1. distrikt ligger i centrum.
Der er stejle bakker i dele af byen, så vær forberedt på en gåtur. Specielt op til Basilica. Men der er også brostensbelagte gader, med antikforretninger og Bistros.
Ordet bistro kommer fra det russiske ord, der betyder hurtig. Det kom til Paris i begyndelse af det 19. århundrede med kosakkerne, der ville have mad hurtigt. Alt fra frølår til Tarte Tatin bliver serveret på steder, der er helt tilbage til 1793 i Place du Tertre.
Ved Espace Montmartre kan man se en original Dali radering og kigge sig omkring under kustodernes skrappe blik. Museet har Dali skulpturer, litografier, tegninger og der er endda nogle møbler.
For en anderledes kunstoplevelse kan Musée de Montmartre besøges. Dette 17. århundrede hus indeholder lejligheder, der engang var beboet af Renoir, Utrillo og andre berømtheder. Renoir’s Galette, der blev solgt på auktion i 1990 til 78 millioner dollar, blev gjort færdig her. Der er blandt andet adskillige originale Toulouse-Lautrec plakater i udstillingen.
Og glem endelig ikke at se, i hvert fald ydersiden, Moulin Rouge. Det er meget dyrt (mindst 500 kr) og med et show, der får meget blandede anmeldelser. Vindmøllen på ydersiden er en fotomulighed, der ikke bør forbigås.
Området er omkring 20 minutters gang fra Sacré Coeur Basilica og der er også adskillige natklubber. Pas på Pigalleområdet. Det er et at de mere snuskede områder.
Som kontrast er Montmartre kirkegård, placeret i den østlige del af distriktet, en behagelig park nærved.
Og hvis du kommer i midten af oktober, kan du måske nå Grape Festival, der afholdes tæt ved. Den eneste vingård i Paris, Clos Montmatre (12 Rue Cortot), blev plantet i 1933 og har 2000 vinstokke i gang. De fleste af de varianter, der er i Frankrig, er repræsenteret og vinkendere vil ikke blive skuffede.
Dem der kan lide gåture kan starte ved Abbedess metro. Brug et par minutter til at nyde Art Noveau markisen og mosaikkerne omkring døren til Eglise St Jean l’Evangéliste.
Når du alligevel er i området besøg krypten i Chapelle du Martyre (9 Rye Yvonne-Le-Tac). Paris’ første biskop, St Denys, er bisat her hvor Loyala, Jesuitternes stifter, svor sine løfter. (Kun åben om fredagen).
De fleste ønsker at afslutte besøget med en tur til Sacré Coeur Basilica på toppen af bakken. Lige meget om man går på de hvide trapper eller er oppe i kuplen, så er udsigten fantastisk. Kom tidligt og undgå folkemængden og varmen.
Man kan komme til Montmartre med flere metrolinier. M12 (Lamarck-Caulaincourt) eller M4 (Chanteau-Rogue), Blanche station og så videre. Alt der fører til det 18. distrikt.