Champs-Elysées

Champs-Elysées er ikke bare en boulevard, men har fortjent sit navn. I græsk mytologi var de elysiske marker heltenes sidste hvilested, hvor de kunne hvile i fuldkommen lykke. Heldigvis behøver besøgende ikke dø for at besøge dem. Selvom du måske tror det, efter at være kommet gennem de franske lufthavne og ind til Paris.

Denne allé starter ved Triumfbuen og ender 2 kilometer mod øst ved den egyptiske obelisk, gennem det 8. arrondissement. Et arrondissement er et distrikt. Paris er inddelt i 20 med det første i midten og de andre med uret omkring det.

Champs-Elysées

Langs denne allé, en af de få der er kendt ved navn verden over, er der en overflod af biografer, teatre, caféer, restauranter, butikker og hoteller, der kan stå mål med dem på Fifth Avenue i New York.

Det var oprindeligt en park, men i slutningen af det 18. århundrede var Champs-Elysées blevet en gade man skulle se og hvor man skulle ses. I 1916 startede Louis Vuitton en forening, der skulle omdanne den til et forretningsområde. Blandingen af handel og mode er der stadig.

Gadens karakter forandredes, sammen med længden, da den ene del blev til forretningsområdet (Place de Charles de Gaulle) og den anden en gågade med kastanjetræer og blomsterbede (Place de la Concorde). Efter Unirii Blvd er det den bredeste gade i europa.

Over den grønne beplantning hæver sig to store bygninger. Petit Palais, der er alt andet en lille, og Grand Palais. Begge huser adskillige skiftende udstillinger. De er fyldte med neoklassiske udskæringer og statuer og er begge et besøg værd.

Mad og drikke langs gaden går lige fra Fouquet, en eksklusiv bar og restaurant, til McDonalds. Men der er også mulighed for at sidde ved en af de mange udendørs cafeer og betragte paraden af mennesker, mens man nyder sin kaffe.

Der er massevis af forretninger. Alt fra The Gap, Lacoste eller Disney Store til specialforretninger. Det er gennem dem, at Champs-Elysées vedligeholder sit ry for mode, som den har haft siden miden af det 19. århundrede.

Sammen med designerforretningerne er der adskillige førsteklasses hoteller. Ligegyldigt om man er interesseret i Hotel Napoleon, som Errol Flynn kaldte ”stedet”, eller Frontenac eller et af de mange andre er de alle sammen perfekt vedligeholdt gennem årene. Selv for dem, der ikke har råd til at bo der, er forhallen et (diskret) besøg værd.

Ikke kun hotellerne, men også gaden har fået flere forbedringer i tidens løb. Den seneste, der blev færdig i 1993, gjorde fortovene bredere, så der kunne være flere fodgængere. Selv gadelamperne er blevet moderniserede. Resultatet hjælper med at holde gadens ry som ”la plus belle avenue du mode” – Den smukkeste gade i Verden.

Det er måske ikke nødvendigt at beskrive, hvordan man kommer til Champs-Elysée, eftersom man først er i Paris, når man har været der. Men man kan tage metroen til Charles-de-Gaulle-Etoille, George V eller Champs-Elysées Clemenceau.

En tanke om “Champs-Elysées”

Der er lukket for kommentarer.