Victor Hugos hus

På besøg i “Maison de Victor Hugo” – eller Victor Hugos hus. ”Maison” er det franske ord for hus. I dette tilfælde er ordet lettere misvisende. Selvom det ikke er et palads, trods placeringen i Place des Visges (oprindeligt kendt som Place Royale), er huset ikke bare en bolig. Disse store gemakker var hjem for den berømte forfatter mellem 1832 og 1848. Hugo flygtede fra revolutionen det år.

Hugo skrev så berømte (og nok lidt mindre læste) værker som Les Miserables og Klokkeren fra Notre Dame. Han skrev også andre, mindre kendte, men meget bedre værker som Ninety-Three og The Man Who Laughs.

Det er en oplevelse, selv for dem der kun er lidt interesserede i litteratur. Victor Hugo museet er fyldt med tegninger, souvenirs, møbler fra det 19. århundrede og meget mere. Den kinesiske salon fra Hugo’s hus i Guernsey er også blevet flyttet hertil.

Pladsen foran huset er en god begyndelse. Den er omgivet af murstenshuse, buegange og en have og det er nemt at forestille sig forfatteren komme gående på de brostensdækkede gader.

Som han kom nærmere ville han, ligesom besøgende i dag, have set en stor facade af røde og hvide mursten ovenpå adskillige store buer. Toppen af huset viser en klassisk græsk udsmykning, der er typisk for perioden.

Inden for er der, sammen med førsteudgaver af forfatterens ,værker, et maleri af hans ligtog ved Triumfbuen. Da han døde var han så berømt og populær, at millioner kom for at sørge.

Der er også portrætter af hans familie. Ved siden af dem er der tegninger og dokumenter, der skildrer Hugos liv og de mange kunstnere han kendte som venner. Balzac og Dumas, Paganini og Liszt, Musset og mange flere spise middag her. Selv Dickens og Hertugen af Orleans kom på besøg.

Museet er indviet i 1903 adskillige år efter hans død og indretningen er ikke helt, som det var, mens han levede. Mange af møblerne blev solgt på auktion i 1852.

Men lejligheden på 1. sal ligner meget dengang. Det er nemt at forestille sig forfatteren sidde ved sit skrivebord, hvor hans blækhus og eksempler på hans håndskrift stadig kan ses. Her skrev han adskillige af sine mesterværker, inklusiv Ruy Blas og Song of the Twilight.

Værelserne indeholder også værker, der viser forfatterens mindre kendte talenter. Såsom originale tegninger og fotografier. Der er endda møbler, designet af Hugo, som lærte håndværket ved at arbejde på teatret.

Når du kommer ned af den knirkende trappe og ud på Place des Vosges igen sørg for at få en croissant på en bænk og se på de mange bygninger i Marais distriktet.

Der er omkring 40 store ”maisons” her bygget i starten af det 17. århundrede. Når man ser på dem, glemmer man nemt at den moderne, travle Paris kun er få gader væk.

Museet er nemt at komme til med metroen. Stå af ved Chemin-Vert, Saint-Paul eller Bastille.

Versailles

Når man nærmer sig Versailles, kan man hurtigt få fornemmelsen, at man ikke bare kommer ind i et palads, men en hel by. Fornemmelsen er berettiget, det enorme målestoksforhold på bygningen og de endnu større landområder taget i betragtning.

Det begyndte som et ydmygt slot af sten og skifer beregnet til jagthytte for Louis XIII, men Versailles blomstrede, bogstaveligt talt og i overført betydning, under hans søns regeringstid. I 1682, efter 20 års arbejde, tog Solkongen slottet i brug. Og så begyndte byggeriet for alvor.

Da det var størst, dækkede anlæggene 7 kvadratkilometer og indeholdt over 1.500 springvand udover det enorme palads. Der er i dag omkring 300 tilbage. På området er der adskillige særegne haver. De får vand fra et system, der var 150 kilometer og haverne og springvandene er et show, man ikke må gå glip af om søndagen.

Haverne dækker 1 kvadratkilometer og blev hovedsagelig designet mellem 1661 og 1700 og forbløffer stadig besøgende.

Sørg for ikke at gå glip af det enorme Fountain of Apollo, med Solguden på en stridsvogn med heste på oversiden.

Der er også store hestestalde på området. De har været lukket for offentligheden i næsten 200 år og var oprindeligt hjem for 600 heste ejet af Louis XIV. De er nu hjem for 20 portugisiske Lusitanian heste og indendørs området er dekoreret med en skulptur og tegninger, som selv Solkongen ville have været stolt af.

Besøgende kan nyde en guidet tur gennem staldende og se en morgendressur med udklædte ryttere. (Dressur kommer fra det franske ord ’Dressage’, der er et standardudtryk indenfor ridning. Det betyder groft oversat at træne heste til at bevæge sig i komplekse mønstre, der kan sammenlignes med dans).

Men det er selvfølgelig slottet selv, der udgør, bogstaveligt og symbolsk, centrum af stedet. Med 700 værelser kan et enkelt besøg ikke engang fylde en brøkdel af værelserne.

Tusindvis af adelsmænd og deres tjenere boede her i slutningen af det 17. århundrede, mens Louis styrede landet med stramme tøjler bag paladsets porte. Portene blev altid holdt åbne, sjovt nok, for at give folket en følelse af at paladset var ’ejet af folket’.

Overalt på slottet er der malerier, skulpturer, vægtæpper og struktur elementer fra overalt i Europa.

En af de store attraktioner, velfortjent, er det 73 meter lange La Galerie des Glaces (Spejlsalen). Den har ingen lighed med, hvad man kan finde på Bakken og lignende. De høje spejle er på væggen på den ene side med 70 vinduer ud mod haverne på den anden. Det er stadig imponerende og spejlende var nyeste teknologi på den tid og imponerede enhver. Rummet, som engang var vært for en formel middag, fremhæves af korintiske søjler af grøn marmor og stråler den dag i dag.

Slottet, der besøges af tusinder dagligt, kan blive ret varmt og indelukket om sommeren, selv udenfor. Vælg tøj derefter. Området og paladset er åbent for besøg året rundt og kan nås via RER linie C: Versailles – Rive Gauche.

Triumfbuen

Selvom den er mindre kunstnerisk end den noget ældre Porte Saint-Denis er Triumfbuen den mest kendte og største. Den står på Chaillot bakken og er centrum for dusinvis af travle parisiske gader.

Der er i virkeligheden flere forskellige ”Triumfbuer” i Paris. En stor bue bestående af to brede tårne med en stor horisontal sektion ovenpå, har været et populært arkitektonisk karaktertræk siden Louis den 14.s tid i slutningen af det 17. århundrede.

Men den, der er placeret hvor Champs-Elysée og Avenue de la Grande Armée (og 10 andre gader) mødes, er den, turisterne søger mest.

Dens udførlige udskæringer og friser gør det til en kunstnerisk nydelse, men monumentets størrelse, der ikke kan bedømmes fra billeder alene, gør den til et arkitektonisk vidunder. Buen er 50 meter høj, 45 meter lang og 22 meter bred. Passagen er 30 meter høj.

Når du står under strukturen, på grund af trafikken i Paris desværre aldrig i midten, bliver du overvældet af de massive sten. Her er det nemt at forestille sig Napoleons hær, der marcherer triumferende ned ad boulevarden og gennem åbningen.

Den blev bestilt i 1806 og færdig i 1836 og blev konstrueret med det ene formål at fejre Napoleons sejre. Ironisk nok fik Napoleon aldrig chancen for det. Wellington besejrede hans hær ved Waterloo i 1815, hvilken satte en stopper for Napoleons selvforherligende monumentkonstruktionsprojekter.

Monumentet kan ses på lang afstand fra flere forskellige sektioner af Paris. Delvist takket være den parisiske byplanlægning, der forbyder opførelsen af høje bygninger.

Ved fundamentet er der 4 store relieffer på de fire søjler. Langs toppen er indgraveret navnene på de vigtigste sejre i perioden. Langs siderne er navnene på 558 generaler. De understregede døde i kamp.

Siden slutningen af Anden Verdenskrig har buen indeholdt ”Den Ukendte Soldats Grav”. Et monument for de faldne i perioden 1914 til 1918, Den evigt brændende ”Flame of Remembrance” er en rørende del af det imponerende monument.

Inden i buen er der et lille museum med udstillinger af dens historie. Entreen dækker museet og adgang til toppen.

Fra toppen er udsigten, som alle andre steder over Paris, ærefrygtindgydende. Det er ikke uden grund, at Paris er kendt som ”Lysets By”. Herfra kan besøgende se Louvre og Place de la Concorde og andre velkendte attraktioner.

Triumfbuen kan nemt nås med metroen. Stå af ved Charles De Gaulle – Etoile station. Eller gå ned ad Champs-Elysée. Du kan ikke gå forkert.

Seinen

Om man ser Seinen ved en lang, magelig gåtur eller en af de mange fantastiske bådture, er udsigten en fornøjelse.

Floden løber næsten 800 kilometer fra Dijon gennem Paris til den Engelske Kanal. Men selv den korte del, der løber gennem byen, giver nok seværdigheder til at tilfredsstille selv den mest krævende rejsende.

Seinen med Eiffeltårnet i baggrunden

Eiffeltårnet kan ses skifte farve fra kakaobrun til guld, som skumring bliver til mørke. Lysene langs dets 4 piller, der smelter sammen til spiret, er kun én af de mange seværdigheder, man ikke bør gå glip af.

De broer, der samler venstre og højre bred af denne gamle flod ’Rive Gauche’ og ’Rive Droit’, er heller ikke helt nye.

Den ældste er Pont Neuf, ironisk nok Den Nye Bro, hvis første sten blev lagt af Henry III i 1578. Arbejdet blev fortsat under hans efterfølger Henry IV i 1598 og var en enorm opgave for den tid. Broen blev endeligt færdig i 1607 og er, på en måde, ældre end Frankrig selv. På den tid var landet stadig delt op i uafhængige regioner, som Bourgogne, Champagne og Normandiet.

En af dens nyere fæller er Pont d’Austerlitz, der blev bygget fra 1854 til 1885. Den består af 5 jernbuer med en rækkevidde på 32 meter og hviler på 4 piller og to stenlandfag (landfag er de støtter, der er for enden af en bro). Broen er blevet udvidet to gange fra dens oprindelige 13 meter til dens nuværende 30 meter.

Men det er ikke kun ungdom og alderdom, der er repræsenteret langs disse bredder. Her er også elegant skønhed. I form af Alexander III. Broen blev åbnet i 1900 og forbinder Grand Palais på højre side med Invalides på venstre. Med piller dekoreret med en stor bronzepegasus og store lamper med keruber og nymfer er Alexander III blandt de mest kunstfærdige offentlige værker.

De mange turbåde giver en anden måde at se seværdighederne på. Nogle er små, andre større, men de tilbyder alle en afslappet måde at se broerne og dele af Paris på en anden måde.

Besøgende kan nyde et glas vin, når lysene tændes ved Montparnasse. De større både byder endda på frokost eller middag. Fra de udækkede flade både er turene på engelsk og fransk. Adskillige går så langt som Eiffeltårnet og tilbage forbi Notre Dame til Quai Henri IV.

Der er adgang fra centrum af Pont Neuf. Bare gå til spidsen af øen til Square du Vert Galant.

Når du er færdig med bådturen, så glem ikke de andre attraktioner. Fra udgangen er der kun en kort gåtur til de mange andre ting at gøre og se.

Turistbåd på Seinen

Lidt nede ad bredden er et af de fineste kunstmuseer i verden, Musee d’Orsay. Og der er adskillige små gallerier og forretninger på vejen. Sørg for også at gå ned af stentrinene til floden og se broerne fra undersiden.

Enchanté!

Sacre Coeur

Sacre Coeur har længe været en attraktion for religiøse personer og grupper. Selvom stedet er dedikeret til fred og broderskab, skyldes bygningen på stedet krig og vold.

I det 3. århundrede blev den første biskop i Paris, St. Denys, halshugget her. En benediktinsk abbed havde hele højen indtil oprørere fra Den Franske Revolution brændte det hele ned.

Sacre Coeur – Montmatre

Under den Preussiske Krig i 1870 ønskede de to katolske forretningsmænd, der startede Sacre Coeur projektet, at bygge en præsentation, hvis Frankrig overlevede konflikten.

Konstruktionen blev godkendt og pladsen blev valgt i 1872 af daværende ærkebiskop i Paris, Cardinal Guibert. Arbejdet, der hovedsagligt blev finansieret af ydmyge donationer, blev påbegyndt i 1875 og blev færdig i 1914. På grund af starten af Første Verdenskrig blev indvielsen udskudt til 1919.

Trods dens slut-19. århundrede oprindelse er arkitekturen af en meget ældre stil. Det er en blanding af romansk og byzantisk. De hvide orientalske kupler huser en 19 tommer klokke (Savoyarde) og kunstfærdige relieffer. Bemærk: Orientalsk betyder ikke Asiatisk. Mellemøstens arkitektur kendes normalt som orientalsk.

Udover dens usædvanlige (for tiden og stedet) arkitektoniske stil har bygningen en anden usædvanlig karakteristik. Væggene bliver hvidere, som tiden går. De er lavet af travertine, en type sten, der opsuger kalcium, hvilket gør at enhver form for akkumuleret sod og vejrpåvirkning gradvist eroder og efterlader ydersiden blændende hvidt.

Alene kunstværkerne på bygningen er turen værd. Skulpturerne over indgangen er bronze statuer af Jeanne d’Arc til hest og Kong Louis. Der er adskillige mosaikker og malerier, der dækker interiøret, inklusiv en stor figur af Jomfruen og Barnet. Og mosaikken ’Christ in Majesty’ i apsisen er en af de største i verden.

Kirken ligger i den nordlige del af Paris og står 129 meter over havoverfladen. Det er det næsthøjeste sted i Paris, efter Eiffeltårnet. Ved siden af kirken ligger kirken St Pierre de Montmartre fra det 6. århundrede.

Bygningen hører til i en serie af bagvedliggende rektangulære mure med adskillige buer og kupler i forskellige størrelser. Omkring strukturen er der haver og springvand, hvilket giver en fredfyldt plads. Selvfølgelig kun når området og bygningen ikke er overfyldt, som for eksempel i lavsæsonen eller tidligt om morgenen.

Fra enhver vinkel udenfor og mange indenfor er kirken meget mere imponerende, end den normalt får anerkendelse for. Ved hjælp af en traditionel stil udgør udskæringerne og tilføjelserne et harmonisk hele. De gyldne mosaikker giver interiøret en glød, der støtter pladsens formål som et område til fordybelse.

Sacre Coeur

Fra området, højt over Paris, kan man kigge ud over hele byen og fra indenfor i kuplen kan man få en tilsvarende imponerende udsigt. I det fjerne kan Eiffeltårnet ses og i tusmørket er kombinationen af lysene der tændes og solen der går ned fantastisk.

Adgangen til pladsen er en udfordring. Der er en metro station tæt på ved Abbesses. Men, der er mange trin op ad højen til kirken. Turen bliver lidt lettere med tovbanen.

Pompidou Center

Kendt i Paris som Beauborg (efter kvarteret, hvor det ligger) er Centre National d’Art et de Culture Georges-Pompidou et museum med moderne kunst, der kan stå mål med de bedste i New York og London.

Arkitekturen i denne 17. århundrede bygning er, med fuldt overlæg, i skarp kontrast til de traditionelle huse i Paris’ ældste distrikt, hvor den ligger.

Bygningen ser ud som en blanding af en hypermoderne fabrik sat sammen med en lav kontorbygning og dette er lige hvad det er. De røde, blå og grønne rør bagest er kun et eksempel på bygherrernes utraditionelle mål.

Pompidou Center

Ventilationskanalerne er blå, vandrørene er grønne og elektriske rør er gule. Trapperne er røde og ventilationen er hvide i de områder, der er under jorden.

Arkitektens mål var at ”vende bygningen på hovedet” og det er stort set lykkedes. En lav glaskasse, der ligner en del af stilladset mangler stadig at blive fjernet. Denne moderne arving til Bauhaus har ventilationsrør og metaltrapper på ydersiden. For at have bedre plads til kunstværkerne indenfor siges det.

Museet er sponsoreret af, og opkaldt efter, den franske præsident og er en ægte refleksion af trends i kunsten indenfor det sidste århundrede. Ethvert kendt navn fra de sidste hundrede år er her sammen med hundredvis af mindre kendte eller helt ukendte. Blandt samlingen på 56.000 værker er velkendte navne som Matisse, Pollock, Miro, Braque, Chagall, Dali, Duchamp, Picasso, Kandinsky og Magritte. Selv Kelly og Warhol er der.

Ten Lizes Warhol bør ikke glemmes. Det er en samling af 5 malerier ovenpå 5 andre, der viser Elizabeth Taylor på den velkendte Warhol stil. Mangefarvet, mangefacetet og kornet. Det er Warhol, når han er bedst.

Alle stilarterne fra det sidste århundrede er repræsenteret. Der er eksempler på faurism, kubisme, surrealisme og abstrakt ekspressionisme og mange andre, der ikke har noget navn.

Det har kostet 100 millioner dollar at bygge og der er 4 store aktiviteter på det 304.800 kvadratmeter store område. Udstillingerne, et referencebibliotek, et center for kulturelt design og et center for musik og akustisk research.

Tag plexiglas-elevatoren til toppen, hvor restauranten ”Le Georges” er på 6. etage. Man kan sidde og kigge ud på gadekunstnerne ved Place Georges Pompidou foran eller se det nærtliggende Stravinsky Fountain.

Springvand ved Pompidou Center

Det er halvdyrt, men med god udsigt over horisonten. Man kan se Montparnasse, Eiffeltårnet og meget mere. Slap af her før du tager ned og ser den kæmpestore samling.

Museet er let at finde. Tag metroen til Rambuteau eller Hotel De Ville.

Notre Dame

Katedralen Notre Dame er både en turistattraktion, kun overgået af Eiffeltårnet som det mest kendte symbol for Frankrig, og en kirke i brug.

Den er bygget mellem 1163 og 1345 og dette gotiske mesterværk er stadig et af verdens største strukturer. Det enorme indre har plads til 6.000 siddende gæster ved grunden. Men for mange er den store attraktion den store 387-trins tur op til toppen af de berømte tårne.

Når man endelig er kommet op ad denne snoede, trange gang kommer besøgende ind på et stort område domineret af en kæmpestor klokke og fantastiske seværdigheder. Her fra er det nemt at forestille sig Quasimodo (Klokkeren fra Notre Dame), der ringer med den 13 tons klokke og klatre rundt på gargoylerne, der er hele vejen rundt.

Den næsten 360 graders udsigt over Paris, og det at komme tæt på de mange statuer, gør turen anstrengelsen værd. Vær forsigtig på vejen op. Der er intet rækværk og trafikken går begge veje. De, der kommer ned, må tit holde fast i væggen, mens dem der går op, må helt ud til kanten.

Set indefra repræsenterer bygningen et af højdepunkterne i højgotisk arkitektur. Ja, der er gargoyler. Men der er også det store runde vindue med over vestindgangen og fantastiske høje buer langs siderne. Yderligere to rosenvinduer er på nord og sydsiderne.

Facaden er udsmykket med udskæringer af de mange håndværkere, der arbejdede på bygningen gennem århundrederne. Facaden mod vest alene har 28 statuer, der repræsenterer religiøse personer gennem historien.

At komme ind i kirken er også en opløftende oplevelse. Det høje, ribbede loft og de mange vinduer med kulørt glas giver interiøret et udseende, der forbløffer. Ligegyldigt hvor forberedt man syntes, man er. Selvom det på mange måder er typisk for perioden, er designet alligevel forbløffende.

Det er her nemt at forestille sig mordet på biskoppen i middelalderen eller Napoleons kroning i 1804 eller General de Gaulles hjemkomst efter 2. verdenskrig. Alene orglet med 7.800 piber er et besøg værd.

Det er i dag næsten utænkeligt at forestille sig, at katedralen ikke var der.

Men på et tidspunkt i det 19. århundrede var kirkens fremtid meget usikker. Kirken var ikke blevet vedligeholdt gennem århundrederne og der var en alvorlig diskussion om, hvorvidt den skulle rives ned.

Notre Dame

Victor Hugo skrev delvist sin berømte bog for at skaffe bygningens historie og værdi opmærksomhed. Hans anstrengelser, som blev delt af adskillige andre velkendte kunstnere på den tid, resulterede i en fornyet interesse og bygningen blev restaureret.

Gendannelsen af den usædvanlige triforium og de små ovenlysvinduer i det østlige fag af midterskibet var kun to af mange opgaver i et projekt, der begyndte i 1844 og varede i 23 år.

Notre Dame er nem at finde fra Saint-Michel eller Chatelet-Les-Halles metro stationer.

Montmartre

Montmartre er en fascinerende blanding af gammelt og nyt, snusket og helligt, bizart og blasert. I denne sektion af Paris, teknisk set det 18. arrondissement, er der alt fra moulin Rouge og Musée d’Erotisme til Sacre Coeur Basilica. Der er adskillige kunstforretninger, et Dali museum og der er endda en vingård.

Et arrondissement er et distrikt. Distrikterne ligger gennem Paris med uret. Det 1. distrikt ligger i centrum.

Montmartre

Der er stejle bakker i dele af byen, så vær forberedt på en gåtur. Specielt op til Basilica. Men der er også brostensbelagte gader, med antikforretninger og Bistros.

Ordet bistro kommer fra det russiske ord, der betyder hurtig. Det kom til Paris i begyndelse af det 19. århundrede med kosakkerne, der ville have mad hurtigt. Alt fra frølår til Tarte Tatin bliver serveret på steder, der er helt tilbage til 1793 i Place du Tertre.

Ved Espace Montmartre kan man se en original Dali radering og kigge sig omkring under kustodernes skrappe blik. Museet har Dali skulpturer, litografier, tegninger og der er endda nogle møbler.

For en anderledes kunstoplevelse kan Musée de Montmartre besøges. Dette 17. århundrede hus indeholder lejligheder, der engang var beboet af Renoir, Utrillo og andre berømtheder. Renoir’s Galette, der blev solgt på auktion i 1990 til 78 millioner dollar, blev gjort færdig her. Der er blandt andet adskillige originale Toulouse-Lautrec plakater i udstillingen.

Og glem endelig ikke at se, i hvert fald ydersiden, Moulin Rouge. Det er meget dyrt (mindst 500 kr) og med et show, der får meget blandede anmeldelser. Vindmøllen på ydersiden er en fotomulighed, der ikke bør forbigås.

Området er omkring 20 minutters gang fra Sacré Coeur Basilica og der er også adskillige natklubber. Pas på Pigalleområdet. Det er et at de mere snuskede områder.

Som kontrast er Montmartre kirkegård, placeret i den østlige del af distriktet, en behagelig park nærved.

Og hvis du kommer i midten af oktober, kan du måske nå Grape Festival, der afholdes tæt ved. Den eneste vingård i Paris, Clos Montmatre (12 Rue Cortot), blev plantet i 1933 og har 2000 vinstokke i gang. De fleste af de varianter, der er i Frankrig, er repræsenteret og vinkendere vil ikke blive skuffede.

Dem der kan lide gåture kan starte ved Abbedess metro. Brug et par minutter til at nyde Art Noveau markisen og mosaikkerne omkring døren til Eglise St Jean l’Evangéliste.

Når du alligevel er i området besøg krypten i Chapelle du Martyre (9 Rye Yvonne-Le-Tac). Paris’ første biskop, St Denys, er bisat her hvor Loyala, Jesuitternes stifter, svor sine løfter. (Kun åben om fredagen).

Montmartre i Paris

De fleste ønsker at afslutte besøget med en tur til Sacré Coeur Basilica på toppen af bakken. Lige meget om man går på de hvide trapper eller er oppe i kuplen, så er udsigten fantastisk. Kom tidligt og undgå folkemængden og varmen.

Man kan komme til Montmartre med flere metrolinier. M12 (Lamarck-Caulaincourt) eller M4 (Chanteau-Rogue), Blanche station og så videre. Alt der fører til det 18. distrikt.

Louvre

Unægtelig det mest berømte navn på et kunstmuseum i verden. Louvre fortjener sit ry. Det er enormt og fyldt med uerstattelige skatte fra hele verden og byder på noget for enhver.

Bygningen selv er noget af et historisk og kunstnerisk eventyr. Bygningen af den oprindelige struktur begyndte så langt tilbage som i det 13. århundrede, selvom det nuværende museum har sin oprindelse i arbejde 300 år senere. Det eksisterende Chateau du Louvre, som udgør en stor del af grundfladen, blev påbegyndt i 1546.

Louvre museet

Der er foretaget sporadiske udvidelser i de næste 300 år, men den eneste store ændring i nyere tid er tilføjelsen af en grotesk, malplaceret glaspyramide, der blev færdig i 1989. Krystalpyramiden er i dag indgangen.

Ændringen havde en fordel i, at den åbnede for, at der nemmere kan komme mange besøgende. Gennem indgangen og ned ad rulletrappen kommer besøgende til en verden med enhver kunstart og –stil i de sidste 6.000 år

Indenfor museets vægge findes ægyptiske sarkofager, persiske og græske genstande, middelalderlige og renæssance malerier, klassiske og romantiske skulpturer fra det 19. århundrede og en lille smule af det nyeste. Nogle bud lyder på, at der er 100.000 genstande, men der er ingen, der ved det med sikkerhed.

Museet selv er en eklektisk samling af stilarter, konsekvensen af de mange udvidelser og ændringer gennem tiden. Det er alt for stort at se på en dag og besøgende anbefales at vælge et par perioder eller lande og fokusere på dem. Det optimale er selvfølgelig at komme flere gange, men det er nok ikke praktisk for de fleste.

Der er de værker, som alle kender, selv dem der ellers ikke ved noget om kunst – Da Vincis Mona Lisa, marmorskulpturen Winged Victory (Nike) af Samothrace, armløse Venus de Milo. Men der er også de værker, som selv dem med kun lidt kendskab til malerier kender – Delacroix’s Liberty Guiding the People, Vermeers Geographer og Lacemaker, Ingres The Bather og Davids Marat Mort.

Sammen med disse genkendelige værker findes der bogstavelig talt tusindvis udstillet, som kun eksperterne eller de mest regelmæssige besøgende kender. Størstedelen af samlingerne er på lager hele tiden. Mange af væggene er dækket fra gulv til loft med malerier. Lige fra miniaturer til 10 meter gange 3 meter.

Og der er mange vægge. Gulvpladsen er på adskillige tusinde kvadratmeter og der er dusinvis af forskellige store bygninger, inklusiv Chateau og Tulieres, der er blevet sammenføjet med passager gennem århundrederne. De forskellige dele er også på forskellige etager. Mange kun forbundet med trapper. Vær forberedt på en lang gåtur.

Louvre i Paris

Heldigvis er der bænke fordelt rundt omkring og trapperne er mange steder kun lidt i brug, så det er muligt at få et hvil. Udenfor er der også mange steder, hvor man kan sidde og slappe af med en sandwich. Her kan man se på paraden af mennesker, der kommer forbi eller Jardins de Tuileries. (Jardin er fransk for have)

Køen til billetterne kan være lang. Det er bedst at købe en på forhånd eller at købe en af de mange turistpas, der giver adgang til mange turistattraktioner. Museet er nemt at komme til med metroen. Stå af ved Palais Royal eller Louvre Rivoli stationen.

Disneyland Paris

Disneyland Paris er kendt over alt i verden og er et overflødighedshorn af forlystelser, restauranter, udstillinger og generelt bare sjov for alle. Og i de sidste par år er morskaben blevet fordoblet, efter Disney tilføjede Walt Disney Studios parken til den allerede godt fyldte park.

Mange af de traditionelle forlystelser fra den californiske forlystelsespark blev genskabt, med en fransk drejning, til parken, der ligger kun 32 kilometer fra Paris.

Der er den velkendte Pirates of the Caribbean, som filmene er bygget på, og, både elskede og hadede, It’s A Small World sammen med mange andre. Showet Legend of the Lion King er oftest udsolgt, så køb billetter i forvejen.

Disneyland resort

Star Tours i Discoveryland er både underholdende og informativ. Disney kan lave den slags som ingen andre. Der er også den meget populære Big Thunder Mountain i Frontierland, der bare skal besøges to gange.

Space Mountain Mission 2 åbnede i april 2005 og er, om muligt, endnu bedre end originalen. Mange af forlystelserne er blevet opdateret siden parkens åbning i 1992 og de bliver bare bedre og bedre.

Den nye Buzz Lightyear Laser Blast åbner snart og som sædvanligt er version 2 bedre end det allerede fantastiske tilbud i Anaheim.

Parken har endda restauranter der, i ægte fransk stil, tilbyder nogle af de bedste måltider nogen steder. Steakene i Steak House er tykke og vinflaskerne er utømmelige. Betjeningen er en god blanding af gallisk stolthed og amerikansk effektivitet. Buffeen ved Chef Mickeys er velfyldt og lækker og børnene vil elske at se disneyfigurerne danse omkring.

Som afslutning på turen er der selvfølgelig massevis af forretninger og små udstillinger af den slags Disney fans overalt vil genkende. Og tæt ved er Val d’Europe indkøbscentret med mange flere.

Der er en stor købmandsforretning Auchon, der er delvist ejet af Disney, og masser af muligheder for mad. Der er endda en lokal Sephora til dem, der ønsker at tage en flaske ægte fransk parfume med hjem.

Hvis det skulle være nødvendigt, er det også muligt at leje en klapvogn og der er også mulighed for at pusle babyer. Baby Care Center på Main Street, USA har både faciliteter og forsyninger.

Åbningstiderne afhænger af årstiden med lidt længere åbent om sommeren. De ændres engang imellem så kig på hjemmesiden disneylandparis.com.

Slot i Disneyland i Paris

Eftersom køerne kan være lange, er det bedst at købe endagsbilletten, der giver adgang til en park hele dagen. Der er også en 3-dagsbillet, der giver adgang til begge parker og dagene behøver ikke være sammenhængende, men det er halvdyrt. En dag er selvfølgelig heller ikke billig. Check hjemmesiden for de sidste nye priser.

Det er nemt nok at komme til parken. Fra Paris tager man RER Linie A – Marne-la-Vallee/Chessy Station. Fra Charles de Gaulle eller Orly lufthavnene går VEA direkte til Disneyland Resort Paris hoteller hver halve time.

God fornøjelse.